Salthorsten
Tekst: Arne Friis Hansen
– et underjordisk bjerg, hvor spidsen er gennemhullet som en ost
”I et land uden høje bjerge………” hov-hov, vent lige lidt. I Danmark findes der høje bjerge. De kan bare ikke ses i landskabet. Det er nemlig underjordiske bjerge og i kalkgruberne, kan man komme ind i spidsen af bjerget og se bjergtoppen indvendigt fra.
Hvordan er det så gået til? Forestil dig følgende:
Du går i bare tæer ude på græsplænen en sommerdag. Du kommer til at træde på en frisk, blød hundelort! Op mellem storetåen og tåen ved siden af vokser der en ”pølse” af hundelort. Eller en ”hundelorthorst”. Salthorstene er principielt dannet på samme måde – blot i langt større skala.
Skru så tiden 250 mio. år tilbage. Danmark eksisterede ikke. I stedet for frodige marker og skove lå her et hav. Klimaet var varmt og tørt klima, og havet var fyldt med enorme mængder salt. Det var i denne periode, at fundamentet for salthorsten ved Mønsted og Daugbjerg blev lagt.
Tiden kalder vi for permtiden. Store dele af det, vi i dag kender som Danmark, var dækket af lavvandede bassiner, hvor havvandet fordampede hurtigt under den brændende sol. Denne fordampning efterlod tykke lag af salt på havbunden. Lagene af salt blev presset sammen over millioner af år og dannede en tyk "pude" af salt begravet dybt under jordens overflade.
Senere aflejringer af sand, ler og kalk blev aflejret ovenpå saltlaget. Salt har en usædvanlig egenskab: det kan bevæge sig som en sej væske, når det udsættes for stort tryk. Fuldstændig som føromtalte hundelort. Saltlaget er plastisk ligesom modelvoks. Så mens flere og flere lag af sediment hobede sig op oven på saltlaget, blev trykket større og større, og nogle steder blev saltet presset op som en slags langsom vulkan. Denne proces tog millioner af år, men til sidst dannede det en "saltpukkel," som løftede de overliggende lag. Det er den ”saltpukkel” vi kalder for en salthorst, og som rejser sig fra flere kilometers dybde.
I Kridttiden, mange millioner år senere, begyndte havet at aflejre enorme mængder kridt og kalk. I den sidste tid af kridttiden for 60-65 mio. år siden, blev den kalk, som vi ser i kalkgruberne i dag, dannet af døde dyr havet. Disse kalklag blev også påvirket af salthorstens bevægelser. Da saltet pressede sig opad, blev kalklagene skubbet tættere på overfladen. Over tid sørgede erosion og istidernes kræfter for, at kalken ved Mønsted og Daugbjerg blev blotlagt og formede det landskab, vi kender i dag.
I dag kan vi besøge steder som Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og bogstaveligt talt gå igennem historien. De dybe kalkgruber, som blev dannet af menneskers brydning af kalken, afslører lag på lag af geologisk historie. Disse kalkgruber er ikke kun fascinerende på grund af deres historie, men også på grund af deres unikke overvintringsmuligheder for flagermus og kulturelle og økonomiske betydning for lokalområdet.
Salthorsten ved Mønsted og Daugbjerg er ikke bare et geologisk fænomen; den er også en påmindelse om, hvordan naturens kræfter former vores verden over millioner af år. Den giver os et vindue til en tid, hvor Danmark lå under et varmt hav, og hvor grundlaget for dagens landskab blev lagt. Gennem kalkgruberne og de omkringliggende områder kan vi opleve, hvordan noget så simpelt som havsalt kan skabe en historie, der spænder over flere millioner år.
